I DEN KINESISKE KUNSTNER YING WEIS VÆRKER, SYNES MATEMATISKE ALGORITMER OG ØSTENS FILOSOFI AT HAVE ET FÆLLES MÅL.  
CARMEN HUST | ARTICULATE #23 | APR 2020

Den kinesiske kunstner Ying Wei (f. 1974) skaber værker der tillader ham at se døden i øjnene.  Ying Wei mener at kunst er lig med filosofi. Ligeledes mener Wei at den traditionelle opfattelse af æstetik middelmådig og overfladisk. Efter at have følt kedsomheden og absurditeten ved livet, prøver Wei at finde en ny mening med livet, med formålet at etablere værdien af hans egen eksistens. Wei behøvede en ny verdensforståelse. Derfor bruger han kunst til at konstruere et helt nyt verdensperspektiv – et selvstændigt filosofisk rum.

Wei har arbejdet med digital film og tv-kreationer i officielle kinesiske medier igennem meget lang tid. Da han utilsigtet så en amerikansk kunstners værker med brugen af 3D print i 2015, indså Wei at dette kunne være mediet, hvorigennem han kunne skabe en ny verden – Brugen af digital kunst i en skulptur kreation, kan ændre den kreative proces indenfor traditionelt maleri og skulptur, og kan have en potentialitet til at skabe et helt nyt kunstnerisk sprog. Wei opsagde hans officielle stilling som tv-producent omkring 2016, hvorefter han dedikerede alt sin tid til hans eksperiment.


​

Hans eksperimentelle tilgang forårsager at de fleste af Wei’s værker opstår på egen hånd, og ganske af sig selv.  På baggrund af hans eksperimentelle tilgang, prøver Wei at skabe på kynisk vis, som i Dadaismen – og afviser alle de traditionelle teknikker indenfor skulptur, og søger at opgive så meget kunstig kontrol, som muligt, samtidig med at han eksperimenterer med forskellige fraktale geometriske formler over computeren. Derfra opstod en magisk verden. Med udgangspunkt i meta-morfologien (metamorfismen), kan matematisk grafiske algoritmer opbygge strukturer der strækker sig langt udover den menneskelige fantasi, der viser en meget høj energisk densitet.

Dette er fuldkomment naturligt, set fra et traditionelt synspunkt indenfor kinesisk æstetik. Således tillader softwarealgoritmer, at Ying Wei bliver guden der kaster terningerne. Immanuel Kant (1724-1804) hævdede at ”tingen i sig selv er uigenkendelig”. Ying Wei mener på baggrund af dette, at den menneskelige subjektivitet forhindrer den menneskelige race i at berøre den sande verden.

“Kun ved at krydse os selv kan vi producere reel innovation. Når vi alle kender verden og forstår verden, skal hjernen have en logisk ramme for at hjælpe os med bedre at forstå denne kaotiske verden. Men på samme tid, når denne tænkningstilstand er dannet, vil den også påvirke vores syn på verden. Danne et fast tankemæssigt udgangspunkt. Denne måde at tænke på, begrænser igen vores kreativitet. Innovation er at bryde denne væg i sindet. At krydse os selv betyder at ændre vores tankegang.”

Spørger man Ying Wei om hvordan han udvælger sit emne, eller tema, forklarer han at han har en pointe: metoden er lig formålet. Zen poesien hævder, ”Ingen vej fører til Zhaozhou” (Hvor ingen vej forefindes, er der en vej). Hans temaer og metoder er nært beslægtede med den antikke østlige filosofi, og særligt Zen. Grundlæggeren af Behance’s asiatiske team Ivan Pesic udtaler: ”Ying Wei er mesteren indenfor digital zen”. I hans værker, synes matematiske algoritmer og østens filosofi at have samme formål. Det er med en mystisk skønhed, iterativt genereret fra et højdimensionelt perspektiv, der får folk til at indse en mystisk kraft. Hvad Ying Wei ønsker at gøre er, at udforske universets oprindelse, befri mennesker fra den traditionelle rationalisme og undertrykkelse af social orden og opleve den mest primitive vilje i livet uden at være begrænset af det menneskelige instinkt. Mennesker er bare et naturfænomen. Wei hævder i øvrigt, at vi ikke hører til menneskeracen alene.

”Vi, ligesom hvert et sandkorn, stammer fra stjernestøv og tilhører hele universet! Vi skal være fri for snæver menneskehed og humanistisk arrogance, overskride vores egne oplevelsesbegrænsninger, overskride den subjektive verden, imødekomme verdenen for hvad den er og forstå den, som Buddha. Først da kan vi føle ægte frihed! 

Når vi taler om de centrale elementer i at skabe en god komposition, er det virkelige problem ikke relateret til skønhed. Ifølge Wei skal kunsten have styrke nok til at ændre folks tankegang! Forenkling af konceptet til at bryde en persons sympati（tre synspunkter i betragtningen af verden, livet og værdier). Det er for at være i stand til at ryste og genoprette den logiske ramme for andres tankegang.

Få folk til at acceptere spillereglerne, du har etableret, eller så vil du altid være en andenrangs imitator. Essensen af skabelsen er at skabe sig selv. Det er i den konstante skabelse, at kunstneren polerer sin sjæl og afslutter meningen med sit liv. Hver af os er et komplekst og uafhængigt individ. Så længe vi virkelig kan tænke uafhængigt, turde at bryde gamle vaner og være loyale over for det, vi elsker, skal vi have originalitet og ikke være krævende, forklarer han.
 
Ying Wei er meget inspireret af den rumænske billedhugger Brancusi (1876-1957), den schweiziske billedhugger Alberto Giacometti (1909-1966), den tyske maler Anselm Kiefer (f. 1945) og de kinesiske kunstnere MiDi og XuWei. Den polske multimediekunstner Piotr Rymer på Behance inspirerer ham også meget. Ifølge Wei er hver kunstner et lille univers, og værkerne er blot illustrationer af deres åndelige univers og tanker.

Hvad vi kan se for evigt er kun et plaster af lys (en lille del af dyrebare ting). Hvad der er mere vigtigt er, hvordan vi konstruerer vores eget lille univers. Hvis du kun har værker, men ikke bygger et komplet filosofisk univers, vil dine værker ikke have reel kraft, forklarer han.

Denne artikel om Ying Wei er del af udgivelsen ,  ARTICULATE #23. Læs, download eller bestil dit print af den fulde udgivelse her nedenfor

---