STREGEN – ET NATURLIGT OG ORGANISK DIALEKTISK ELEMENT.
SUSANNA ALLENDE | ARTICULATE #17 | OCT 2018 Gonazalo Martin (1992) er en spansk visuel kunstner, der går under navnet Taquen, og som som det sidste årti har dedikeret sin kreative færden til murmalerier. Kunstneren er født i A Coruña, men holder primært til i Madrids gader. De fleste af hans værker, der som oftest er minimalistiske, har som omdrejningspunkt det naturlige og organiske, der i dialekten mellem disse elementer og landskabet, bruger stregen som et essentielt element. 
Taquen startede med at male graffiti som 13årig, hvilket har farvet hans liv, såvel som hans fremtid. Han dimitterede fra fakultetet for kunst på Complutense Universitet (Madrid) og har siden dedikeret hans professionelle kunstneriske virke til murmalerier på globalt plan.
|
Selvom han har valgt et svært levebrød, har han aldrig betvivlet sine valg. Taquen, som er i begyndelsen af hans karriere, genererer hans kreative drift fra ønsket om at udvikle hans streger og strøg.
Taquen begyndte udviklingen af hans personlige stil efter hans studie – en stil han stadig forbedrer og finpudser, og tilfører nye elementer i konceptualiseringen af nye idéer. Han bruger stregen som et differentieret element og dybde-generator og søger altid at tilføje det perfekte anatomiske element, som han, når han finder det nødvendigt, tilføjer farve. Indimellem implementerer han andre teknikker, så som vandfarve, hvilket efterlader værket et unikt vandmærke. I hans søgen, interesserer Taquen sig for det naturlige, for viden og for at lære af egne erfaringer og bevægelser, som en forståelse af disse som værende en katalysator for forandring og vækst. Taquen bruger altid naturlige elementer i hans arbejde og introducerer, på det seneste, ikke-menneskelige entiteter i hans værker, så som planter og dyr. |
Det er meget vigtigt for ham at overveje de omkringliggende omgivelser og at kende elementernes oprindelse, samt påskønnelsen af livets kilde. Ifølge Taquen, har mennesket glemt sin oprindelse, hvilket er en af hovedårsagerne til samtidens problemstilling. At menneskeheden hævder at være universets center, er for Taquen en arrogant position. Han mener at mennesket er en ubetydelig race og understøtter teorier, så som Jane Bennetts, der også mener at menneskeheden er en strøm af levende processer, frem for en solid subjektiv helhed (Bennett, 2010).
Taquen, som drager det meste af sin inspiration fra naturen, tilføjer: ”Her til slut, skal jeg tilstå at bjerge også er en essentiel del af min hverdag, og at jeg, i dag, ikke forstår hvem jeg er, hvis jeg ville undlade at nævne det”.
Artiklen om Taquen, er baseret på et udførligt interview, udgivet i magasinet ARTICULATE #17.
Læs, download eller køb den fulde udgivelse herunder
|
