I HANS SERIE ZEITGEIST, UNDERSØGER PETER DAVIS DE FORANDERLIGE VERSIONER AF MENNESKELIG PERSONA
PETER DAVIS | ARTICULATE #17 | OCT 2018 Zeitgeist – Forandringer af de fysiske og digitale versioner af menneskelig persona Peter Davis er en britisk socialrealistisk maler, der søger at indfange samtidens ånd. I hans løbende serie af figurative malerier, undersøger Davis menneskehedens subjekt og dets forhold til personlig teknologi. Yderligere understøtter Davis forskeren og forfatteren Wendy Chuns argument i udgivelsen Updating to remain the same, hvor Chun deklarerer at man:
“[…] for at forstå de nye mediers vidunderlige skæbne må afvise flere antagelser, vigtigst af alt, at der eksisterer et "naturligt" forhold mellem teknologi og (manglen på) frihed”
(Chun, 2016). |
Serien Zeitgeist påbegyndtes i 2015, for at kunstneren kunne reflektere over det tiltagende afhængighedsskabende forhold til teknologien, som dominerer menneskets tilværelse. Peter Davis’ malerier agerer som en socialrealistisk dokumentar, der stiller spørgsmål til den aktuelle digitale tidsalder og menneskets status i samtidens samfund. Davis er specielt fascineret af hvordan de fysiske og digitale versioner af den menneskelige persona er under forandring. Personlige digitale enheder forandrer fundamentalt måden hvorpå mennesket interagerer, hvilket er noget Peter Davis ønsker at beskrive i et historisk perspektiv gennem hans værker.
|
Som del af hans udvælgelses-, simplificerings- og maleproces, eksperimenterer Peter Davis med at dekonstruere og rekonstruere de mennesker og kompositioner der omgiver ham, i en transformation fra deres originale kontekst.
Davis søger altid at skabe en visuel dynamik som er spækket med implikationer. Etableringen af en velovervejet dikotomi i hans værker tvinger beskueren til at fokusere på hvad den portrætterede person laver, hvilket skaber følelsen af at være isoleret og adskilt fra den virkelige verden og en psykologisk konflikt opstår mellem mennesket og teknologien i værket. Titlerne på Peter Davis’ værker illustrerer kompositionen eller den portrætterede teknologi, med formålet at give beskueren ledetråde til et dybere narrativ. Davis har i sinde at få hans publikum til at opdage flere kompleksiteter i hans billeder, som en dybere granskning af hvad der ved første øjekast kunne anses for at være en serie enkle malerier. ![]() Denne artikel om Peter Davis, er del af tidsskriftet ARTICULATE #17. Du kan læse, downloade eller bestille dit print af den fulde udgivelse nedenfor.
|