KRISTOFFER ØRUM SKABER NARRATIVER, DER LØBER IMOD VORES DOMINANTE FORTÆLLINGER OM FRYGT OG MODLØSHED I VORES SAMFUND.
MARIE BERTHELSEN | ARTICULATE #24 | JULY 2020 Hvor starter man, når man vil definere Kristoffer Ørums kunst? Hans kunst udgør et underligt og sært univers, der kombinerer hverdagsobjekter, der drager én ind. Det ikke at opleve hans kunst ville være et tab, men skal i stedet føles og røres ved. Hans udstillinger føles som et eventyrland – et, du kan bevæge dig rundt i, mens du lader følelser af forbavselse fylde dig. Hans kunst er svær at begrænse til få ord, da det inkluderer adskillige kunstformer, såsom (men ikke begrænset til) visuelt design, skulpturer, lysdesign, teknologiske instrumenter, software og videoer. Ørum forsøger at udforske vores digitale teknologi og deres narrativer. Ifølge ham, skaber han i stedet narrativer, der løber imod vores dominante fortællinger om frygt og modløshed i vores samfund.
Ørums kunstverden handler om direkte at tage del i den. I stedet for at observere verden fra en analytisk lænestol, forklarer han, at han foretrækker at arbejde ud fra et praktisk perspektiv, når han skaber billeder. Han begynder sin proces ved at fokusere på at arbejde med, hvad han ikke forstår og ikke kan styre. Ørum foretrækker et ufuldkomment produkt, selv når han har defineret oprindelsen og detaljerne af hans arbejde. Dette er for at undgå et fejlfrit og industrielt look, der er imod Ørums overbevisning. Ifølge Ørum, producerer vores samfund objekter, der er arbejdskrævende, men problemet er, at vi ikke ved, hvordan de er lavet og hvilken oprindelsen, der skjuler oprindelsen. Og alt dette er på trods af, at objekterne og os mennesker eksisterer i den samme verden. Ørum forklarer, hvordan dette relaterer sig til samfundets nutidige produktion, der har en stor indflydelse på både verden og menneskerne, der bor i den. Han mener at være opmærksom på dette hjælper med at nedrive problematiske tendenser i dag. Og det selv at besidde produktionsmidlerne er centralt for hans virke, da han ofte arbejder uden for en typisk kunstkontekst, og derfor ofte uden økonomisk støtte. Derfor mener han, at du har et stærkere ståsted som kunstner, hvis du er økonomisk selvstændig eller endda har et budget på 0 kr.
|
Der er mange aspekter af verden, som Ørum løbende prøver at forklare. Jo mere han udforsker verden og ham selv, jo mere nysgerrig bliver han. Han forklarer, hvordan hvert projekt han færdiggør, afslører nye inddragende spørgsmål, og tilbyder ham nye muligheder, hvor han kan sætte spørgsmålstegn ved hans egne antagelser. Ørum udtaler, at hans lyst til at forstå og interagere med verden, er noget, han håber aldrig blive tilfredsstillet.
Den interne logik i hans projekter er det, der bestemmer mediet, som Ørum vil gøre brug af. For hvert projekt, er der en ny evne, medie og selvfølgelig ide, der determinerer. På den anden side understreger Ørum, at hans tidligere erfaringer former hans evne, interesse og dermed medier. Han siger, at generelt er kunstnerens valg af medie valgt, før han eller hun er bevidst om det, da de er formet af deres tidligere erfaringer. For eksempel var Ørum en del af den tidlige computerkultur i Danmark og har brugt mange år fordybet i hiphop og graffiti-verdenen, før han selv startede på en kunstskole: ”I dag tænker jeg, at du kan se spor af alle tre subkulturer i mit arbejde: Fra at spray-male rødbedejuice på en væg til at bruge overvågningsteknologier forkert - eller at 3d printe næser på størrelse med ansigter”. De sidste par år har Ørum arbejdet med digitale teknologier, da de berører adskillige dele af vores nutidige liv. Han pointerer, at det er svært at finde noget nutidigt at læse, der er upåvirket af stavekontrol, at se noget upåvirket af photoshop eller generelt noget skabt uden diverse software. Han forklarer, at digitale værktøjer løbende skabes i fællesskab verden over, hvilket smitter af på vores teknologier. En mere specifik inspiration for hans kunst er typisk enkeltøjeblikke, som det at se en rødbede, der ligner hans russiske bedstemors næse - eller en trådløs router, der ligner en krebs. Han holder fast i disse fejllæsninger og bruger dem som referenceramme for at tænke i subjektive og mindre konventionelle måder. Det kan være at reflektere over hans russiske arv eller tænke over lighederne mellem den måde, hvorpå nationalistiske politikere omtaler invasive dyrearter og immigranter på. Ørums efterfølgende arbejde foregår gennem at udføre en masse forskning, læse open-ressource rapporter og lure på de mørkeste sider af internettets fora efter ideer og teorier.
|
Dette gør han for at finde noget, der er for komplekst eller sært til vores mainstream medier. For eksempel fandt Ørum gamle CIA-rapporter, der analyserede Putins ansigt efter spor af mental sygdom. Hans mål er at starte en proces, der overrasker ham selv, og får ham til at bevæge sig væk fra hans egne forudfattede syn på skønhed og fornuft. Men, når alt kommer til alt, er der i hvert projekt en rød tråd, der holder de forskellige dele sammen, så beskueren kan følge projektets kronologi. Ørum håber, at kunsten bliver sammenhængende nok til, at den er tilgængelig for andre mennesker end blot ham selv. Han håber, at alle der støder på hans arbejde føler, de er inkluderet i en proces af et gentænke verden. Det er hans mål at lade beskueren overveje deres egne forståelser af verden i stedet for at følge hans syn.
Ørum forsøger at forstå effekten af elementerne og materialerne i hans kunst. Hvad sker der fysisk og mentalt, når det ene eller andet materiale tages i brug? Hvor meget information forsøger kunsten af formidle? Hvad lægger beskueren mærke til først? Spørgsmålet er ikke, om det er godt eller dårligt, men mere hvilken effekt kompositionen har, og måske om den fungerer. ![]() Til slut nævner Ørum grupper af live-rollespillere og grupper af kunstnere - såsom Moskva-konceptualisterne som inspiration for hans kunst. Derudover er det at være omgivet af hårdtarbejdende og engagerede kollegaer, både i og udenfor Danmark, en stor hjælp for hans kunst. Måske endnu mere vigtigt, siger han, skal kunst ses som en fælles bestræbelse, hvilket han mener få anerkender. Alle er afhængige af at dele ideer og metoder med hinanden. Og hvis uddyber dette, er skellet imellem kunstverdenen og resten af verdenen mindre, end vi tror. Alle mennesker producerer æstetiske værker, hvorvidt de selv anser for at være dette. Det kan være alt fra hjemmelavet tøj til hacking på nettet. Alt dette bruger Ørum som visuelle stimuli, og dermed udelukker han ikke de hverdagslige praksisser, selv om det er mennesker, der ikke ser dem selv som kunstnere.
Denne artikel Kristoffer Ørum tager del af udgivelsen ARTICULATE #24. Læs, download eller bestil et print af den fulde udgivelse nedenfor.
|