EVENTYR BLANDES MED RENÆSSANCE, NÅR RUSSISKE JULIANA KOLESOVA DYKKER NED I HENDES TODELTE MYSTISISTISKE PORTRÆTTER.  
MARIE BERTELSEN | ARTICULATE #21 | OCT 2019

En af de første ting du vil lægge mærke til ved Kolesovas kunst er dens todeling. Kunstværkerne kan opdeles I en mystisk eventyrlig verden og en anden i renæssancelignende portrætmalerier. Kolesovas værker består primært af akryl- og oliemalerier og digital painting, eller en kombination af begge. En baggrund i kunst, design og kunsthistorie har påvirket Kolesovas værker. Det kan ses både i kunststilen og også i valget af motiv. Hvis vi ser nærmere på renæssance-portrætterne ser vi dog at kunsten er moderne. Ved at kombinere elegancen fra klassisk kunst og derefter tilføje et moderne vision er det Kolesovas intention at lade klassisk og moderne elementer blive et og skabe ny, mærkværdig kunst. 

Kolesova forklarer, at alt hun ser omkring sig, og alle former for kunst og liv, påvirker hende. Dog kommer den største kilde af inspiration fra at leve i Toronto, hvilket hun beskriver som havende stykker af næsten enhver kultur. Toronto fusionerer både etnisk og moderne traditioner og baggrunde og har konstant noget nyt og nutidigt. 

"Dem der indtager kunstscenen bør ideelt være dem, der har intentionalitet. Med andre ord er kunstneres mål i sidste ende er at kommunikere og skabe forandring. Kunstnere har en enestående mulighed for at forme og forbedre samfundet, og de bør ideelt set bestræbe sig på det."

Det er dermed ikke overraskende, at Kolesova blandt inspirationskilder nævner kunstforme som traditionel afrikansk kunst, kunst fra den europæiske middelalder og også russiske ikoner. Blandt specifikke kunstnere nævner hun Pieter Brugel, Paul Gauguin, Rene Magritte og Zdzislaw Beksinski. Blandt moderne kunstnere er Kolesova særligt inspireret af det moderne verdenssyn, der kan findes iblandt Jenny Saville, Dino Valls og i Lita Cabelluts portrætter.

Kolesovas kunst kan hverken beskrives som planlagt på forhånd eller som udelukkende impulsivt. Når Kolesova udfører sin kunst har hun et udgangspunkt, som kan være følelsesmæssig, historisk eller kulturelt. Dette leder til et specifikt værk, hvor kunsten fungerer som en metafor. Kun her begynder hun at se på farve og komposition. I forhold til kompositionen minder Kolesova os om, at kunst og kompositioner defineres og forstås forskelligt. Kunsthistorisk ser vi med det samme forskellige idealer, som det klassiske ideal om balance og harmoni og senere moderne idealer om dynamik og asymmetri. Dog er der tre fundamentale ting, der er forudsætning for god kunst: teknisk evne, viden og hensigt. Disse udgør, ifølge Kolesova, fundamentet, der giver kunstnere friheden til at vælge ens egen vej kunstnerisk.

Kolesova nævner den kritik hendes tilgang til kunst har skabt. Siden Kolesova skrev børnebøger og havde baggrund i kunst, var det naturligt for hende at illustrere dem og på den måde også skabe visuel kunst. Illustrativ kunst har været kritiseret for at være for direkte, og her kan paralleller trækkes til det 18. århundrede. Kolesova forklarer, at skønhed i øjeblikket var i fokus i stedet for det semantiske budskab. Men det at fokuserer for meget på formen resulterede i et højdepunkt, hvor kunst stagnerede. Det samme skete for postmoderne og abstrakt kunst på grund af deres popularitet og udbredte brug. Derfor foreslår Kolesova at reintroducere den semantiske og indholdsmæssige kunst. Ved at kombinere den illustrative og æstetiske kunst med et fokus på indhold, kan kunst både høres og ses.

Kolesova har en specifik tanke, der går forud for hendes kunstværk, men anerkender at fortolkning ikke er bundet til en person eller mening, men er oplevet individuelt. Derfor er Kolesova imod at tilskrive kunst én genre eller at bruge en for specifik beskrivelse. Det mest fundamentale er at kunst skal være ærlig og den mest rå version af sig selv. 

Denne artikel om JULIANA KOLESOVA er del af jubilæumsmagasinet ARTICULATE #21. Læs, download eller bestil et print af den fulde udgivelse nedenfor. 

---