JACOBA NIEPOORTS VÆRKER ER EN VISUEL DAGBOG OVER DE INTERAKTIONER OG OPLEVELSER HUN HAR MED ANDRE, NATUREN OG SIG SELV.
MARIE BERTHELSEN | ARTICULATE #24 | JULY 2020

På trods af at have malet vægmalerier i over 40 lande på tværs af kloden, skriger Jacoba Niepoorts kunst ikke efter opmærksomhed. I stedet fletter den sig ind med sine omgivelser i en stilet facon, der hverken er for voldsom eller overdreven. Den skaber et rum, du har lyst til at blive en del af. Det bliver et landskab i et landskab og en ubetvivlet del af bymiljøet. Ofte i blå farver bliver de moderne og stilede vægmalerier glædefulde, og hun provokerer dig til at holde vejret, imens dine sanser bliver stimuleret. Det dristige ved at dække en hel væg, vil fange din opmærksomhed - særligt i grå betonområder, som findes i de fleste byer. Muligvis politisk bliver hendes kunst givet et offentligt rum, hvor den udvisker linjerne mellem den ydre by og det definerede rum, som kunst har. Det virker derfor passende, at hendes motivation for at skabe kunst kommer fra hverdagssituationer. 

Det er dog ikke begrænset til dette, da hun strækker sig ud og involverer sig selv med sine omgivelser. På en social facon, forbereder hun sine kunstværker ved at tale med personerne i byområdet, som hun vil male. Dette er lokalbeboere, butiksejere og til tider hjemløse, der sover i området og selvfølgelig menneskerne, der er involveret i planlægningen af vægmalerierne. Dette giver hende en bedre platform, hvorpå hun kan dele hendes kunst med det offentlige publikum. Udendørsarbejdet involverer planlægning på stedet og er krævende fysisk arbejde, der ultimativt bliver en altomfattende og adrenalinfyldt kunstform.

Når Niepoort laver udendørskunst, tænker hun også på de omkringliggende områder. Hvad er de andre bygninger og overfladers farver og former? Skitsering, udforskning og legen rundt vil hen ad vejen få hendes ideer til at blomstre frem og give mening for hende på et visuelt niveau.

Som nævnt pendulerer Niepoort kunst mellem de indendørs og udendørs omgivelser. Typisk begynder hun med at skitsere indenfor i sit studie, som derefter oversættes til de udendørs og storstilede vægmalerier. Niepoort elsker at bruge tid i sit studie, udforske, øve og fordybe sig i genstande og ideer.

Men en stor del af hendes praksis og kærlighed til kunst kommer fra at arbejde på de store projekter og arbejde i det offentlige rum. Det er fordi, at du typisk finder indendørspublikum i et galleri, hvor de er isoleret, da Niepoort ikke før har interageret med dem. Hendes tilgang til kunst er dog aldrig den samme - og publikummet og interaktioner heller ikke. Vægmalerierne bliver til åbne rum, der tillader hende at udfordre reglerne og mulighederne for, hvordan man kan ændre byen.
 
Det er måske derfor, at Gonzalo Borundo er en af hendes yndlingskunstnere. Ligesom Niepoorts vægmalerier, der interagerer med den omkringliggende verden, nævner hun hans arbejde, fordi det handler om samfundet og menneskelig eksistens. For Niepoort handler genialiteten af hans værker om teknikken, genstandsfeltet, der derefter bliver brugt i det offentlige rum. Hun kalder hans tilgang kompromisløs, betænksom og modig. En mere lokal inspiration er Peter Max-Jacobsen og Jacob Rantzau, hvor genstandsfeltet og også stilen er det, der har inspireret hendes arbejde og også hendes personlige liv.

Dette bringer os til Niepoorts livserfaringer. Hendes daglige omgivelser er det, der har gjort det muligt for at skabe hendes nutidige kunst, der bliver til en visuel dagbog. Dette er en indkapsling af hendes interaktioner og oplevelserne, som hun har med andre, med naturen og med hende selv.

Det at Niepoort vil dele hendes kunst, fordi hun ser frem til potentielle fremtidige oplevelser, som kunsten bringer. Alt dette præsenteres derefter for en beskuer, der måske forstår eller vil fordybe sig i det, som de ser. Ideelt bliver hendes kunst relaterbar og til en vis grad universel. Derfor bliver kunst en måde at se objektivt på verden og finde mening i den. Dette er vigtigt, da hun selv har levet i den, og da verden kontinuerligt eksisterer omkring hende, udtaler Niepoort.

På en modsætningsfuld måde arbejder Niepoort enten med subjekter, der er nær hende eller omvendt med subjekter, som hun forstår meget lidt af. På samme facon arbejder Niepoort enten i en situation, som hun på nuværende tidspunkt oplever, eller på den anden side gennem en forsinkelse, hvor hun har haft tid til at bearbejde indtrykket fra en oplevelse.
​

Intensive meditationer er ofte, hvor hendes oprindelige ideer kommer fra. Det blot at eksistere og ikke sætte sig ned for at prøve at fremprovokere inspiration, er det, som der bringer hende i et kreativt rum. I, hvad hun kalder en selvransagende oplevelse, har Vipassana-meditationer (10-dages stille og intense meditationskurser) igennem de sidste par år spillet en stor rolle i hendes kreative proces. Det at være fri fra eksterne påvirkninger som musik, telefoner og selv blyant og papir, har givet hende enorm inspiration. Hvad der sker med kroppen og sindet, og efterfølgende visuelt, er en intens oplevelse for Niepoort. Når hun skaber kunst er der altid et mål. At udfordre sig selv, fortsætte med at være nysgerrig og overskride de gængse grænser, som hun allerede har tænkt er mulig, er hvor hendes inspiration ligger. Det kreative rum skabes, som hun kan vokse i. Det giver hende roen til at dele sin kunst med den verden, der eksisterer uden for hendes eget hoved.

---

Dette kan ses i hendes udendørs værker med løbende maling, og i at hun stopper hendes murmalerier inden ideen bliver for defineret eller smuk. Står beskueren tæt på værkerne, beskriver hun sin kunst som et abstrakt rod, der bedst betragtes på afstand. Igen er der en veksling mellem hendes udendørs og indendørs værker. Permanente markører kan tilføjes oven på et lag maling, hvorved vægmaleriets arbejde afsluttes med tegning.

Denne artikel om Jacoba Niepoort tager del af udgivelsen,  ARTICULATE #24. Læs, download eller print den fulde udgivelse på 80 sider nedenfor

---