IRIS POLJAN BRUGER STREGEN TIL AT KONSTRUERE BILLEDET OG FARVEN TIL AT INTRIGERE
CARMEN HUST | ARTICULATE #18 | JANUAR 2019 I hendes arbejde har den kroatiske kunstner Iris Poljan (1989) til formål at skildre de enkelte aspekter af hverdagens virkelighed. Hun adresserer de tilsyneladende små ting, som hun finder relevante aspekter af alles hverdagsliv. Små, undertiden abstrakt, ting som sætninger, ordspil, øjeblikke, fragmenter, oplevelser, ideer og glimt. Herved er hendes mål at fange publikums opmærksomhed, idet beskueren må tænke visuelt for at finde ud af den fremhævede idé. Brug af linje og farve spiller en central rolle i kunsten hos Poljan. Linjen konstruerer billedet, mens farven gør det spændende.
Det at holde billedet skitse agtigt, simpelt, levende og legende, som Iris Poljan gør, bidrager til livlighed og udløser fantasi hos beskueren. På den måde har kunst altid spillet en afgørende rolle for Iris Poljan; som en følgesvend og som en undskyldning (for aldrig at blive voksen). Hendes drivkraft er genereret af hendes møde med dagligdagssituationer, en tanke, et problem eller en frustration og hendes kreative måde at tilnærme sig disse problematikker. Hun påbegynder sine kreative processer ved at forsøge at visualisere ord eller sætninger, drejer dem rundt og leger med dem.
|
Ligeledes er dette processen for udarbejdelsen af titler som Figure Out eller Made You Look. Ved siden af den kreative proces udvikler hun sætningerne til begreber og finder ud af, hvordan man skildrer og adskiller dem. Da Poljan kan lide at holde hendes muligheder åbne, finder hun det svært at vælge et foretrukket medie. I øjeblikket er det maleri, som hun studerer og føler sig godt tilpas med som et spontan medium. Hun har dog altid været meget glad for at tegne, hvilket er grundlaget for hele hendes kreative proces.
Når hun tegner, kan hun lide at blande medierne for at holde det mere spændende og anderledes. På denne måde tegner hun enten i maling, markører, farveblyanter eller skifter til syning. Syede tegninger giver hende mulighed for at ændre hendes tankemønstre. Derfor holder hun altid af denne teknik, som udgangspunkt for hendes tanker. Iris Poljans værker er både udarbejdede og kommer også af sig selv. Hun udarbejder mindmaps omkring værkerne, producerer koncepter, inden hun starter og har en ide om, hvordan de skal udvikle sig. Så når hun begynder at male eller tegne, ændrer de sig og udvikler sig til noget uforudsigeligt. Dette plejede at være en frustration for hende, men gennem tiden begyndte hun at påskønne det, påskønnelsen af et overraskelsens element i skabelsesprocessen. Dette særlige element holder hele konceptet friskt og spændende.
Emnerne afbildet af Iris Poljan er elementer, situationer eller fænomener uddraget af hendes personlige hverdagsliv. Normalt projekterer de problemer, hun kæmper med dagligt, ligesom almindelige problematikker i at opfatte livet og kommunikere det. Emnerne varierer i overensstemmelse med de situationer, følelser, øjeblikke og tanker, hun møder. Hun skildrer hvad hun finder vigtig for tiden. |
Det er normalt en simpel besked, som hun visualiserer og kommunikerer. Hvis hun tilfældigvis kæmper med at udpege et emne, kan Poljan altid ty til ondskaben i de sociale medier (Facebook eller Instagram).
Ifølge Iris Poljan er den bedste regel at følge, uanset hvilke medier der vælges, det at gøre det enkelt og simpelt. Hun mener, at en god sammensætning er den af en simpel slags, uanset om det er i bearbejdelsen med farver, former eller figurer og genstande. Konceptet Mindre er mere er gennemtrængende og nemt, og letheden er den afgørende del for Poljan. Indimellem er det godt at have et spændende element, der fanger øjet. Dette bidrager til et kompositorisk mesterværk.
Ved et tilfælde snublede Poljan over Helena Almeides værker. I serien Study for Inner Improvement (1977) afbilleder Almeida sig selv med et blåt plask af maling oven på hendes sort-hvide fotografiske selvportræt. Puljan fandt Almeidas tilgang til hendes arbejde perfekt, idet Poljan var ved at kombinere realisme med et mere abstrakt koncept. Almeida's arbejde er stadig en stor visuel og konceptuel inspiration for Poljan. Desuden er Poljan inspireret af de mindre transparente selvportrætter af den amerikanske maler Elizabeth Peyton (1965). I Peytons serie Faces of Our Time (1990'erne) viser hun en række udtryk, fragmenter og øjeblikke, hverdagsbegivenheder i livet, som inspirerer Poljan. Denne artikel om IRIS POLJAN er del af udgivelsen ARTICULATE #18. Læs, download eller bestil dit print af den fulde udgivelse herunder
|