Hornsleth taler til din samvittighed, når han sætter fokus på de hjemløse.CARMEN HUST | ARTICULATE #19 | APRIL 2019
OVERSAT AF GLENN VESTERGAARD Den danske kunstner og aktivist Kristian von Hornsleth (1963) virker provokerende, når han tager hjemløse fra London og udstiller dem i glasmontrer på hans kommende udstilling SUPER CRASH på Randers Kunstmuseum. Det underfundige ved provokationer er, at de behøver et modtageligt publikum for at fungere. Og det er præcis, hvad der konstant lykkes for von Hornsleth. Men hvorfor bliver medierne og folk generelt så provokerede af hans værker. I 2017 startede von Hornsleth projektet Hornsleth Homeless Tracker (HHT), der består af forskellige elementer som fotografier, biografier, plakater, videodokumentarer, GPS trackers og en tilhørende app. I projektet portrætterer von Hornsleth de hjemløse, og printer deres portrætter på metalplader med indgraveret logo og signatur. De indrammede metalplader, som måler 40 x 60 cm, sælges til højestbydende. Med pladen følger en app, med hvilken køberen kan følge “sin hjemløse”, som er udstyret med en GPS sender. Den hjemløses færden er tilgængelig for offentligheden 24-7.
|
Von Hornsleths retorik vedrørende Homeless Tracker og hans projekt Buy a Homeless (2018) har været udsat for voldsom kritik i medierne, der anklager Kristian von Hornsleth for at overtræde FN’s menneskerettigheder fra 1948.At Kristian von Hornsleth er provokerende er indiskutabelt, men ifølge ham selv er det den eneste måde at få folk til at åbne øjnene og engagere sig i emner som generel velstand, menneskerettigheder og andre social-økonomiske spørgsmål, som de ønsker at undgå.
Hjulpet af medierne kommenterer og debatterer folk flittigt et begreb som menneskehandel, men undgår i høj grad at kommentere på de idealer og samfundsstrukturer, de selv har bidraget til via valg af politikere og beslutningstagere. Dette foruroliger Kristian von Hornsleth, som med sine projekter ønsker at skabe en ny samfundsorden – en samfundsorden, der i dag ikke er tilstrækkeligt fleksibel til at håndtere individet, når det er isoleret fra fællesskabet.
|
At censurere værker (og debatter) som von Hornsleths understøtter i nogen grad udstødelsen af hjemløse og andre marginaliserede samfundsgrupper, og berøver dem muligheden for at tage hånd om eget liv, ved at ignorere deres samtykke til at deltage i Kristian von Hornsleths projekter. Det samme er tilfældet for andre af hans projekter, hvor medierne er stærkt skeptiske overfor von Hornsleth måde at udtrykke sig, og derved fratager de involverede deltagere deres stemme, og deres frihed til at træffe egne valg.
Kristian von Hornsleth er ikke støjende, når han udstiller hjemløse. Det er vores dårlige samvittighed, der larmer, når von Hornsleth minder os om, at vi ikke er tro mod vore principper og menneskesyn.
Denne artikel om KRISTIAN VON HORNSLETH er del af ARTICULATE #19. Læs, download eller bestil et print af den fulde udgivelse nedenfor.
|