Vrede, kedsomhed, glæde og tristhed er nogle af de ukendte skønheder og portrætterede sandheder i den amerikanske kunstner Dorielle Caimis fascinerende kunstværker.

en artikel skrevet af Marie Bertelsen
ARTICULATE #25 | OKT 2020

Den amerikanske kunstner Dorielle Caimi (f. 1985), maler offentlig uigenkendelig skønhed. Vi ser den ikke-retoucherede nøgne kvinde, og vi ser malerier, der er smukke og fulde af dekorative baggrunde, symmetriske motiver, behageligt lys og farverige figurer. Men kroppen er noget, vi ikke typisk ser. Særligt da værkerne æstetisk minder os om modeblade, men i disse kroppe ser vi fremmede kurver, ujævn hud og måske endda rynker. Det er den nøgne kvinde. Den ikke-retoucherede kvinde. Den moderne kvinde.

En af de ting, der varierer fra værk til værk, er det emotionelle udtryk. Hvor én kvinde i Caimis værker kan være indigneret og nærmest krænket over, at du fangede hende på det specifikke øjeblik og sted, kan en anden være glædesfuld med et eftertænksomt udtryk. Vrede, kedsomhed, glæde og sørgmodighed er nogle af de følelser, der kan findes i Caimis kunst. Et fælles tema er derfor ikke bare portrætteringen af den nøgne krop, men måske endnu vigtigere, hvordan subjektet relaterer sig selv til dette. Er de undskyldende eller måske det omvendte over at vise sig selv? Reflekterer de over deres nøgenhed eller ej, og hvad er deres tanker?
​
I virkeligheden er det Caimi, der ikke er undskyldende. Hendes værker adskiller sig fra, hvad vi normalt ser, og hendes kunst viser en regenerering og rekompilering af samfundets ideer. Det er et mentalt brusebad og en øjenrens fra den ellers syntetiske medieverden og ironien er, at selv om kvinderne er sat i surrealistiske miljøer, er det de ’uperfekte’ kroppe, der skiller sig ud.

Hvis vi spørger Caimi, hvorfor hun har valgt at blive maler, er det et mysterium. Hun udtaler, at hun ikke er sikker på, hvor hendes motivation i sandhed kommer fra, eller hvorfor hun selv har opsøgt kunsten med, hvad hun kalder en naiv og overvældende tillid.

I dag tager hun én dag ad gangen. Hendes hverdag er rutinepræget og forløber med bad, morgenmad, kaffe, atelier, motion, aftensmad og søvn. Det sikrer hende, at hun får mest ud af dagen og gjort sit arbejde. Nogle dage undrer hun sig over ”hvorfor fanden har jeg valgt at gøre det, jeg gør?”. I disse øjeblikke behandler hun sit arbejde som et normalt job, hvor hun fokuserer på at få særlige opgaver udført, før hun forlader studiet klokken 5. Som årene er gået, har hun fundet ud af en anden måde at motivere sin praksis. Anerkendelsen af, at være kunstner giver forbindelse til mennesker. Det kan være en måde for folk at relatere til hinanden på, og det er en måde at dokumentere hendes egen rejse gennem livet. Dette er nogle af de betydningsfulde grunde til, at Caimi fortsætter sit virke som kunstner.

Efter konceptet for hendes kunstværk er blevet skabt, kan det næste skridt udvikle sig i forskellige retninger. Siden hendes kunst omhandler den kvindelige krop, ser Caimi billeder igennem af modeller for at finde et godt udtryk. En anden tilgang er arrangere at få billeder taget af en model, eller bruge sig selv som subjekt, eller helt tredje skabe et objekt ved at male efter hukommelse. Hendes foretrukne medie er olie, siden det er tålmodigt og formbart selv efter flere timer, eller endda dage.

Ligeledes har hun respekt for den langvarige tradition, som oliemaleriet har igennem historien, og det er for hende en ære at holde den tradition i live i nutiden.

Ideer opstår i Caimis tanker før hun vælger at male med olien. Det at gå en tur, vågne fra en drøm eller bare det at stirre på en plet på væggen, sætter en tankeproces i gang. Ideer strømmer konstant gennem hendes sind, hvor hun udvælger de bedste, der siden hen blive til malerier. Når hun får kuldegysninger, så ved hun at hun har valgt den rette ide, og dette giver Caimi en god mavefornemmelse. Hun undgår at blive inspireret af andre visuelle kunstneres ideer, så hun er sikker på, at hendes kunst er original og hendes egen. Den reelle inspiration kommer fra hendes fordybelse i for eksempel underligt formede malerklatter på gulvet, nutidig politik, mental sundhed, seksualitet og tiden, som et mere abstrakt fænomen.

Det svære er at starte med malerierne uden at genoverveje, ændre eller kritisere den originale ide. Men når malerier er færdige, indser Caimi, hvorfor ideen betød så meget i første omgang, og hvorfor den var nødvendig at male.

---

Denne artikel om Dorielle Caimi er del af jubilæumsudgivelsen  ARTICULATE #25. Læs, download eller bestil dit print af den fulde udgivelse her nedenfor. 

---

---

ARTICULATE 25 er ARTICULATEs 6. års jubilæums-udgivelse, hvor der formidles værker fra 5 professionelle samtidskunstnere, heriblandt den ukrainske maler Ruslan Onishchenko, den kreative fotograf Elif Yesil Aktamis fra Tyrkiet, den spanske grafiske kunstner José Navarro, den russiske illustrator Anton Gudim og den amerikanske maler Dorielle Caimi, der pryder coveret.