CLAUDIA GRÜNIG BRUGER FORSTYRRELSER SOM NØGLEPRIORITETER FOR HENDES KOMPOSITIONER
CARMEN HUST | ARTICULATE #18 | JANUAR 2019 Claudia Grünigs motivation har udspring i mange forskellige drivkrafter. Hun skaber de billeder, som hun på den ene eller den anden måde mangler for at fuldende sit verdensbillede. OVERSAT AF GLENN VESTERGAARD
Skønt hun oprindeligt er maler, er Claudia Grünigs foretrukne medie fotografiet. Enhver tænkelig kombination af forskelligartede elementer er mulig, og frembringelsen af surrealistiske levesteder på lærreder er ikke svær for Grünig. Som kontrast hertil skildrer fotografier virkeligheden.
I dag er Grünig mest optaget af at frembringe surrealistiske øjeblikke og drømmelignende sekvenser i den fotografiske virkelighed. I denne proces anvender hun det originale motiv som basis for en indholdsmæssig og kompositorisk ny start.
Forskellige tilgange leder Claudia Grünig frem til sine billeder. Ved at observere verden omkring hende, skaber de manglende brikker i hendes verdensbillede pr. intuition. De nye brikker skaber derfor oftest sig selv, og er færdige inden hun har fået formuleret dem i tanke og skrift. De færdige billeder afslører for Grünig, hvad hun inden kun havde en intuitiv fornemmelse af. På trods af den intuitive tilgang, faseinddeler Grünig processen. Først til sidst, hvor de originale billeder kombineres digitalt, finder Grünig det endelige udtryk. Det opstår ved at udelade enkeltstående elementer i de forskellige billedlag. |
Claudia Grünig er i høj grad bevidst om betydningen af Det Gyldne Snit, som hun betragter som idealet for æstetiske proportioner, og har naturen som rollemodel. At placere og sammensætte de enkelte elementer i fuldendt balance, spiller en vigtig rolle.
En god billedkomposition kan formidle billedets budskab. Forstyrrelser i balance og ligevægt kan også bidrage til en god komposition, men på en anden måde. Det er et spørgsmål om afvejning. For Grünig personligt kan forstyrrelser og irritationsmomenter have en væsentlig prioritet. Grünigs arbejde har malerier som inspirationskilde. Den fascination og tiltrækning, de påvirker hende med, har forskelligt afsæt - f.eks. lyset i maleren Georges de la Tours malerier, eller den nådesløse udstilling af den personlige tilstand i den mexicanske maler Frida Kahlos malerier.
For Grünig selv er hendes autentiske billedsprog i forgrunden, et billedsprog i hvilket hendes følelser finder deres ståsted. |
På samme tid er eventyr og legender også en inspirationskilde, da de er bærere af vores fælles minder og sandheder.
Sidst, men ikke mindst, er også sprog en inspirationskilde for Grünig. Hendes serie WONDERLAND er inspireret af en litterær tekst. Dette arbejde omfatter i øjeblikket ca. 40 fotografier, og er hendes mest omfattende fotografiske værk. Følgende er fra pressemeddelelsen om projektet: Titlen er inspireret af Alice i eventyrland og Alice gennem spejlet af den britiske forfatter Lewis Carroll. Mere end 150 år efter deres udgivelse, har fortællingerne og deres overvældende billedsprog ikke mistet deres fascinationskraft. Det geniale og overdådige billedsprog i de oprindelige fortællinger inspirerede hende til at transformere sproget til faktiske, synlige billeder. Claudia Grünig formidler hendes kunstneriske budskab via ”faseinddelte fotografier” på et emotionelt plan gennem hendes metafysiske billedordbog. Hun formår at håndtere paradokset ”at opfinde fotografier” med en lethed, der gør det muligt for beskueren at glemme gamle vaner og konventioner, og deltage i fotografiernes legende proces. (Elke Peters, 2018)
Denne artikel om CLAUDIA GRÜNIG er del af udgivelsen ARTICULATE #18. Læs, download eller bestil dit print herunder
|