CARSTEN KROGSTRUP OG HANS STILLE MYSTIK
CARMEN HUST | ARTICULATE #17 | OCTOBER 2018
​
Den danske visuelle kunstner Carsten Krogstrup har en iboende fortællertrang – og ikke ud fra et konkret narrativ, men snarere en trang til at gengive hvordan han oplever og fortolker verden. Målet er at beskrive, hvordan det er at være menneske.
 
Med oliemaleriet som foretrukne medie, projekterer Krogstrup en særlig antropocæn ideologi, hvori mennesket er den afgørende faktor. Kunstneren synes at have en forkærlighed for maleriet, idet mediet har en forøget dybde og tyngde, som han mener er svær at opnå i arbejdet med andre medier.
 
Krogstrups faglige stolthed og integritet er i den grad altomfattende, når han med en sjælden ydmyghed blotlægger hans værker. 

Værkerne, der virker som en fotografisk gengivelse af mennesker placeret i et anonymt interiør eller byrum, planlægges ned i detaljen, men ændres ofte i processen. Under arbejdet med modellerne opstår der tilfældigheder og idéer muterer, multiplicerer og transformerer. 

Krogstrup er, hvis nødvendigt, ikke bleg for at ændre de kompositoriske aspekter til fordel for tekniske finesser, i sin søgen efter den optimale løsning.

Han vælger sine motiver ud fra intuition og disse skal først og fremmest ramme noget æstetisk i kunstneren selv og ”give genklang”, som han selv udtrykker det.
 
Det paradoksale har stor resonans hos Krogstrup, der yderligere fascineres af det problematiske og alligevel uadskillelige forhold der eksisterer mellem æstetik og etik (Miller, 2016). Det er endvidere vigtigt for kunstneren at holde sig for øje, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem disse to grundfundamenter. Og at skønhed findes i mange udformninger.
 
I Krogstrups unge dage var han meget betaget af den svenske maler Ole Billgrens tidlige arbejde, idet Billgren administrerede et særligt talent indenfor realisme og mystik. Redaktøren og provokatøren Tom Jørgensen, har i hans analyse af realismen søgt at forsvare, at realismen ikke ’blot’ er en gengivelse af virkeligheden, idet kunstneren ultimativt designer konteksten for værkets eksistens. 

Jørgensen har, i Krogstrups ånd, endvidere fortolket kunstnerens penselstrøg ud i en akavet skildring af high society-miljøer, hvor tjekkede kvinder og mænd i ulasteligt dyrt tøj færdes i mondæne forretningsgader og ser på butiksfacader, betragter kunst på eksklusive indrettede gallerier eller trækker sig fra en travl hverdag, til deres kostbart udstyrede paladser. Den neutrale og overfladiske iagttagelse giver ifølge Jørgensen, hurtigt rum for en snigende fornemmelse af en Hitchcock-lignende uhygge, hvor materialismens paradis efterlader de smukke unge mænd og kvinder ensomme og isolerede (Jørgensen, u.d.)
 
I serien der skildrer greyhounds, drager Krogstrup sin inspiration fra irske Francis Bacons desperation og vildskab, der trods Bacons surrealistiske og ekspressionistiske facon, altid har fascineret Carsten Krogstrup.   

---

This article about CARSTEN KROGSTRUP is the cover article of ARTICULATE #17. Check out the full release below