ALESSANDRO SICIOLDRS SURREALISTISKE VERDEN VIRKER SOM TAGET UD AF MIDDELALDEREN OG TIL TIDER FRA RENAISSANCEN.
MARIE BERTELSEN | ARTICULATE #22 | JAN 2020 Alessandro Sicioldrs surrealistiske verden virker som taget ud af middelalderen og til tider fra renæssancen. Portrætterne af kvinder og ukønnede væsener er fremstillet med lys hud og mørkt hår og har udover dette en gotisk stemning over sig. Man kunne næsten forestille sig Mona Lisa dukke op i en forvreden, ny version med en kraftfuld rød baggrund.
Brugen af lys er særligt interessant. Til tider virker dets kilde naturlig, og andre tider som om det kommer fra en magisk kilde indefra subjekterne og objekterne. Når du ser kunstværkerne kan du begynde at forestille dig gamle fortællinger, eventyr og mytologi. Disse historier kunne sagtens være uhyggelige, oplysende og med en morale indbygget. Med en lang række ord kan man beskrive Sicioldr som værende gotisk-middelalderlig-surrealistisk maler. Sicioldr nævner Matthias Grünewald som værende en stor påvirkning på denne stil. Både i hans måde at være visionær og også for at skabe mange ubeskrivelige følelser hos Sicioldr.
|
Ifølge kunstneren selv, er hans motivation bag kunstværkerne skabt af en indre kamp og lidelse. Herfra kan du skabe og stille spørgsmål og begynde på en kunstnerisk rejse. Målet for Sicioldr er at skabe kunst, der når ud til mennesker generelt og at undgå at skabe kunst uden formål eller eksklusivt for andre kunstnere. Sicioldr ser livet som værende absurd, mennesker som værende impotente, men stadig konfronteret med de store mysterier i livet. Ved at bevæge sig ud over det normale, kan man bevæge dig indad og udforske billeder og syner. Dette er typisk for surrealistiske kunstnere, der stræbte sig efter distancere sig selv fra det udelukkende rationelle mennesker. I stedet ved at inkorporere drømme kunne man kombinere både det rationelle og det irrationelle. Ifølge Sicioldr er idealet at skabe kunst, der er en smule ubalanceret på en ideelt balanceret måde. Den måde at udtrykke disse overbevisninger og forståelser på, er for Sicioldr bedst gjort ved brug af oliemaling. Dette er grundet, at materialet bedre kan tilpasse sig til motivet og dermed udtrykker, hvad han kalder et metamorfisk billede. Sicioldr bruger også kul og blæk som materiale, siden de kan skabe hele universer gennem få linjer. Med hans ord, er de ydmyge og billige materialer.
|
Sicioldr forklarer, hvordan han får sine ideer til sin kunst. Dette er gennem et term hentet fra psykoanalysten Carl Jung. Ordet ‘individuation’ indebærer erkendelsen og anerkendelsen af både at være et rationelt og irrationelt menneske. Ved både at have et ubevidst og bevidst selv. Ved at opnå denne balance, kan du skabe irrationelle billeder, men også fortælle historier ved at tænke intentionelt på disse. Og på denne måde kan Sicioldr vælge sine motiver, og hvad han vil male. Han siger, at hvis du kan gøre dette, kan du finde den rigtige komposition for kunstværket, finde den rigtige æstetik og endelig kommunikere præcis, hvad du vil. Det at male handler primært om at kommunikere sine ideer. Rent praktisk, betyder det, at Sicioldr lader sig styre af sine spontane tanker og stoler på sine instinkter.
Denne artikel om ALESSANDRO SICIOLDR er del af udgivelsen ARTICULATE #22. Læs, download eller bestil et print af den fulde udgivelse nedenfor
|