Den tyrkiske kunstner Elif Yeşil Aktamis’ fotografiske arbejde, er som et elektrisk tempel, der gengiver Istanbul og det kulturelle sammenstød, der udgør hovedstaden.

en artikel skrevet af Carmen Hust
ARTICULATE #25 | OKT 2020

Den tyrkiske kunstners Elif Yeşil Aktamiş (f. 1978) kreative kraft udspringer primært af hendes familiebaggrund og kultur kollision. Aktamiş er både af krimsk og anatolsk herkomst og bor i Istanbul, som er en monumental hovedstad med en blandet kulturel struktur af 3 store imperier, der fuldender og fodrer hinanden. En hovedstad, der rummer det menneskelige aftryk fra hundreder af generationer, der passerede gennem byen.

”Når du glider gennem den elektriske strøm
af gamle veje, bliver du en del af vejen,
og alligevel kan du ikke undlade
at føle dig værdiløs, som et mikrovæsen
i den elektriske hjerterytme
af det største elektriske tempel
af alle tider, Istanbul.”

 
Ifølge Aktamiş, føler og handler alle mennesker til en vis grad ens, hvis man ser bort fra religion, sprog og race. De er alle absorberet af den kulturelle syntese. Denne betragtning driver hende til at udtrykke sig, som hun gør og se verden, som hun ser den.
 
Selvom Aktamiş evner at arbejde i alle mulige kreative medier, begrænser hun sig aldrig. Hun fokuserer mest på kunst inden for multimedieområdet, specifikt digital collage, baseret på fotografering. Aktamiş kan lide at sanse og formidle verdens genstande på sin egen originale måde for at føle sig fri og glæde sig over objekternes logik.
 
Aktamiş’ værker er for det meste planlagte og gennemtænkte. Uanset om hendes arbejde er fiktivt eller ej, har ethvert objekt hemmeligt eller åbenlyst skabte detaljer, historier og beskrivelser, der alle venter på at blive fortalt. Når hendes publikum ikke spørger, varer disse detaljer esoterisk for evigt.
 
Når hun vælger sit emne, styres Aktamiş af de oplevelser og minder, hun har levet, og bølgerne af følelser, disse oplevelser og minder har skabt i hende. I skabelsen af en god komposition er nøglen, ifølge Aktamiş, originalitet. Hun mener, at hun skaber et universelt sprog ved at destillere sin egen oplevelse i sine kompositioner.

Aktamiş og hendes kreative proces er inspireret af den engelske maler og collagekunstner Richard Hamilton (1922-2011), den amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009) og den amerikanske realistiske maler og printmager Edward Hopper (1882-1967). Fælles for de tre, bemærker Aktamiş, er at ingen af dem på nogen måde fører sig frem, men i stedet bibeholder en kærkommen ydmyghed. Ifølge Aktamiş var deres kreationer forud for deres tid med deres unikke forståelse af menneskeheden, og danner således fundamentet for hendes inspirationskilde.
​

---

This article about Elif Yeşil Aktamiş takes part of the 6th anniversary magazine,  ARTICULATE #25. Read, download or order your print version of the full publication below. 

---

---

ARTICULATE 25 er ARTICULATEs 6. års jubilæums-udgivelse, hvor der formidles værker fra 5 professionelle samtidskunstnere, heriblandt den ukrainske maler Ruslan Onishchenko, den kreative fotograf Elif Yesil Aktamis fra Tyrkiet, den spanske grafiske kunstner José Navarro, den russiske illustrator Anton Gudim og den amerikanske maler Dorielle Caimi, der pryder coveret.